Udbygning af Multihallen i Vadum

I Vadum IF, er vi beriget med en temmelig stor Motions afdeling med 450 medlemmer hvoraf de omkring 100 er 60+

Motions lokalerne er flittigt besøgt fra tidlig morgen til sen aften ugens 7 dage. Der er et konstant tryk på centret og det betyder at der er brug for flere maskiner og fornyelse i centret. Pladsen er trang i centret og maskinerne står så tæt som det kan lade sig gøre, uden at man generer sin side m/k når man hver især træner.

Spinning er en meget populær del af motionscentret, og de mange spinningscykler står ”meget” tæt, for at der er plads til alle i det trange rum på omkring 42 kvm. Sveden driver rundt i lokalet når der cykles.

Crossfit Holder til i skolens gymnastiksal, de mange crossfit udøvere har trange kår i salen og alle deres remedier er stuvet væk i kasser rundt omkring i gymnastiksales lille depot.

Jumping Fitness findes i Multisalen, hvor de har nogle tider om ugen, deres trampoliner fylder meget i salen.

Summer summarum – Motion har brug for plads:
Vi ønsker at gøre spinningslokalet til en del af centret, det giver mere plads omkring maskinerne, men også plads så centret kan følge med tiden og få plads til de maskiner som hele tiden kommer til.

Hvad gør vi så med spinning? Vi ønsker en sal på 150 kvm. i forlængelse af multihallen. I salen vil der være plads til spinningscykler, crossfit, Jumping fitness. + Motion får henv. om efterfødsels træning og træningsforløb ved sygdom. 

De kreative trænere i motions kommer sikkert på nye ideer til hvad salen også kan bruges til, når den står færdig.

Er det så KUN motion som skal have noget uf af det byggeri?
Når Jumping og crossfit flytter i salen, bliver der ledige tider til andre afd. VIF har en forespørgsel på at opstarte Hockey/floorball i Vadum, den nye sal vil frigive flere tider i gymnastiksalen hvis hockey/floorball også bliver en succes i Vadum, som det er set i mange andre byer.

Hvad så med ”kulturen” i Vadum: Da man for år siden snakkede om at VIF manglede halplads, og et sted hvor der kunne afholdes foredrag, koncerter, musikarrangementer, borgermøder, aktiviteter for ældre borgere mv. Aalborg kommune betalte en del af byggeriet og ildsjæle gik i gang med at søge fonde, også borgere var villige til at ”putte” penge i projektet, men i dag føler de ikke de har fået det de blev lovet. Det var dyrt at bygge og pengene rakte KUN til selve hallen, omklædning, toiletter samt et depotrum. Derfor måtte man dengang kigge langt efter det det ventede køkken og depotplads, og aftalen med Aalborg kommune blev, at denne del måtte vente.

Vi har en flot funktionsdygtig hal, som er fantastisk til idræt, men vi mangler lige de sidste ting, for at kunne bruge hallen til koncerter, foredrag mv. Hallen blev bygget med god lyd akustik, og et stort lærred samt en projektor blev sat op.

Vi har brug for et ”anretter” køkken med plads til service mv. Pt. anrettes maden på gangen, vand hentes fra hanen på wc.

Vi skal bruge depotplads til borde og stole. Pt. hentes stole og borde rundt omkring på hallens matrikel)

Et byggeri som vil gavne de mange:
I VIF og haludvalget er vi af den mening at dette byggeri vil kunne være til gavn for rigtig mange Vadum borgere. Byggeriet tager både hånd om byens populære motionscenter, giver flere ledige hal/gymnastiksals tider til byens andre idrætsgrene. Samtidig med at det giver meget bedre muligheder for Vadums kulturliv, ved at vi får sat den længe ønskede ”sløjfe” på vores i forvejen fantastiske Multihal, med et anretter køkken og depot til borde, stole mv., som dermed bliver et fuldt ud funktionsdygtigt sted til afholdelse af bl.a. koncerter, foredrag, borgermøder mv.